Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Spangsbjerg Kirkevej 103

6700 Esbjerg

CVR: 31689791

kontakt@s-e-a.dk

Tlf.nr.: +45 41 77 57 17

logo-whitespace

1. Køb af fagmoduler

Disse handelsbetingelser omhandler køb af fagmoduler på efter- og videreuddannelsesprogrammer udbudt af SEA. Studerende ved fuldtidsuddannelserne og hold, hvor der er indgået individuel aftale med en virksomhed om køb, er således ikke omfattet.

Den vare, der indgås aftale om, er et fagmodul bestående af undervisning såvel som adgang til digitalt indhold på den anvendte digitale læringsplatform. Der er således tale om en samlet ydelse.

Tilmelding foretages ved at udfylde tilmeldingsformularen på Syddansk Erhvervsakademi, SmartLearning eller Byg Ovenpås hjemmeside. Oprettede fagmoduler holdes åbne for eftertilmeldinger op til en uge efter kursus-start. Når den studerende accepterer handelsbetingelserne i forbindelse med tilmelding, accepteres desuden at dokumentation for opfyldelse af adgangskrav til fagmodulet skal fremsendes forud for kursusstart og at adgang til undervisning og eksamen mistes, hvis kursusgebyret ikke betales, jf. afsnit 3.

Aftalen om køb indgås mellem SEA og den studerende, der tilmelder sig fagmodulet. Aftalen er bindende fra tilmeldingstidspunktet, idet aftalen dog fra Syddansk Erhvervsakademi side er betinget af, at den studerende opfylder adgangskrav, samt at der er ledige pladser på fagmodulet.

Når tilmeldingen er behandlet, og det er konstateret, at den studerende opfylder adgangskrav og at der er ledige pladser på fagmodulet, accepteres tilmeldingen. Når SEA accepterer tilmeldingen, hvilket den studerende orienteres om via e-mail, er aftalen om køb bindende for begge parter, med mindre den studerende overholder reglerne for benyttelse af fortrydelsesretten, jf. afsnit 4. SEA kan til enhver tid træde tilbage fra aftalen, hvis fagmodulet ikke oprettes, eller hvis fagmodulet aflyses, jf. afsnit 1.4.

Alle fagmodulers oprettelse afhænger af antal tilmeldinger til fagmodulet. Når en studerende har tilmeldt sig et fagmodul, vil den studerende forud for kursusstart modtage information om fagmodulets oprettelse. Hvis fagmodulet ikke oprettes eller hvis det efterfølgende aflyses, oplyses dette på den e-mailadresse, der er opgivet ved tilmelding, og den studerende får mulighed for at tilmelde sig et andet fagmodul eller refusion af betaling.

Den studerende kan ikke gøre nogen form for krav gældende mod SEA i det tilfælde, hvor et fagmodul ikke oprettes eller må aflyses, bortset fra krav på tilbagebetaling af kursusgebyr eller eventuel indbetalt difference ved brug af enten Omstillingsfonden eller tilbud om at benytte ikke-refunderet kursusgebyr ved tilmelding til nyt fagmodul jf. afsnit 4.3.

Den pædagogiske tilrettelæggelse af fagmodulet kan variere, men den samlede studietid til undervisning, læsning, forberedelse og eksamensforberedelse er den samme uanset den pædagogiske tilrettelæggelse.

2. Levering

SEA betragter levering af ydelsen som påbegyndt og varen taget i brug ved første planlagte undervisningsdag (uanset den studerendes fremmøde) eller når den studerende første gang logger på den digitale læringsplatform.

Teknisk Manager Offshore Online

3. Betaling

En forudsætning for at en studerende kan deltage i undervisningen og gå til eksamen i fagmodulet er, at der er lagt betaling.

Betaling foretages for privatpersoners vedkommende via faktura eller EAN-faktura. Beløb opkræves tidligst ved bekræftelse på fagmodulets oprettelse og først når Syddansk Erhvervsakademi har accepteret tilmeldingen, jf. afsnit 1.3. Ved køb af flere fagmoduler på én gang opkræves det samlede beløb, når det kan bekræftes, at minimum ét af fagmodulerne oprettes. Hvis øvrige fagmoduler ikke oprettes eller efterfølgende aflyses, refunderer SEA beløbet for de pågældende fagmoduler.

Der fremsendes ordrebekræftelse pr. e-mail i forbindelse med tilmeldingen. Når betaling er registreret, fremsendes kvittering.

For privatpersoner, der tilmelder sig via Bygovenpaa.dk, samt ved brug af tilbud om at benytte ikke-refunderet kursusgebyr ved tilmelding til nyt fagmodul eller ved force majeure, foretages betaling via faktura. Fakturaen sendes tidligst ved fagmodulets oprettelse og først når SEA har accepteret tilmeldingen, jf. afsnit 1.3.

Hvis betalingsfristen overskrides, sendes en rykker. Betales første rykker ikke, sendes anden rykker med advarsel om overdragelse af fordringen til inkasso hos IC SKAT. Betales denne heller ikke, frameldes den studerende, men fordringen bibeholdes.

Den studerende vil ikke have mulighed for at deltage i undervisningen eller gå til eksamen i fagmodulet. Betaling opkræves uanset studieaktivitet.

Ved firmabetaling vælges betaling enten via faktura eller EAN-faktura. Ved brug af tilbud om benyttelse af ikke-refunderet kursusgebyr til nyt fagmodul udstedes faktura eller EAN-faktura ved eventuel difference.

Beløb opkræves tidligst ved bekræftelse på fagmodulets oprettelse, og først når SEA har accepteret tilmeldingen, jf. afsnit 1.3. Ved køb af flere fagmoduler på én gang opkræves det samlede beløb, når det kan bekræftes, at minimum ét af fagmodulerne oprettes. Hvis øvrige fagmoduler ikke oprettes eller efterfølgende aflyses, refunderer SEA beløbet for de pågældende fagmoduler.

Ved udstedelse af faktura eller EAN-faktura sendes denne direkte til firmaet tidligst ved fagmodulets oprettelse og først efter SEA’s accept af tilmeldingen, jf. afsnit 1.3.

Hvis betalingsfristen overskrides, sendes rykker til firmaet. Betales første rykker ikke, sendes anden rykker med advarsel om overdragelse af fordringen til inkasso hos IC SKAT. Betales denne heller ikke, frameldes den studerende, men fordringen bibeholdes. Den studerende vil ikke have mulighed for at deltage i undervisningen eller gå til eksamen i fagmodulet. Betaling opkræves uanset studieaktivite

Fakturering til jobcenter og A-kasser sker kun efter forudgående aftale og med angivelse af kontaktperson. Vi henviser til Uddannelses- og Forskningsministeriets side med de relevante tilmeldingsblanketter og information om betalingsloven (bekendtgørelse om betaling for visse uddannelsesaktiviteter på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/betalingsloven

Ved tilmelding til et fagmodul med Omstillingsfonden som betaler, opkræves Omstillingsfonden direkte. Den studerende skal ved tilmelding erklære på tro og love, at vedkommende er berettiget til at modtage midler fra Omstillingsfonden til betaling af fagmodulet.

I tilfælde af at den studerende overskrider sin årlige kvote ved tilmelding, påhviler det den studerende at betale differencen. Betaling af difference foretages via faktura.

Beløb opkræves tidligst ved bekræftelse på fagmodulets oprettelse og først når Syddansk Erhvervsakademi har accepteret tilmeldingen, jf. afsnit 1.3. Ved køb af flere fagmoduler på én gang opkræves det samlede beløb for fagmodulerne, når det kan bekræftes, at minimum ét af fagmodulerne oprettes. Hvis øvrige fagmoduler ikke oprettes eller efterfølgende aflyses, refunderer Smart Academy beløbet for de pågældende fagmoduler.

Der fremsendes ordrebekræftelse pr. e-mail i forbindelse med tilmeldingen. Når betaling er registreret, fremsendes kvittering.

Det påhviler den studerende at betale eventuelle omkostninger i tilfælde af, at SEA bliver bekendt med, at de oplysninger den studerende har erklæret på tro og love, er ukorrekte. I tilfælde af urigtige oplysninger kan den studerende blive retsforfulgt for dokumentfalsk.

4. Fortrydelsesret

Det følger af lov om forbrugeraftaler, at en studerende har 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor Smart Academy har accepteret tilmeldingen og en bindende aftale er indgået. Fra det tidspunkt, hvor levering er påbegyndt, bortfalder den studerendes fortrydelsesret, dog jf. afsnit 4.3.

SEA tilbyder desuden den studerende ret til at træde tilbage fra aftalen uden begrundelse frem til det tidspunkt, hvor levering påbegyndes, jf. vilkår for levering i afsnit 2 og fortabelse af fortrydelsesret i afsnit 4.3.

Benyttelse af fortrydelsesretten

For at udøve fortrydelsesretten skal den studerende meddele SEA sin beslutning om at fortryde aftalen om køb klart og utvetydigt (via postbesørget brev eller e-mail). Se kontakt oplysninger nedenfor.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis meddelelsen om udøvelse af fortrydelsesretten er sendt inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Til

Syddansk Erhvervsakademi, Spangsbjerg Kirkevej 103, 6700 Esbjerg

eller

kontakt@s-e-a.dk

For at udøve fortrydelsesretten skal den studerende oplyse tilmeldings-id, hvilket fremgår af e-mails med betalingspåmindelse og ordrebekræftelse.

4.1.1 Følger af fortrydelse og tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis den studerende udøver sin fortrydelsesret rettidigt, refunderes alle modtagne betalinger uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor meddelelse om beslutning om fortrydelse er modtaget. Ved brug af midler fra Omstillingsfonden eller tilbud om at benytte ikke-refunderet kursusgebyr ved tilmelding til nyt fagmodul, refunderes udelukkende eventuel indbetalt difference.

Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel som ved den oprindelige transaktion, medmindre den studerende udtrykkeligt har indvilget i andet. Under alle omstændigheder pålægges den studerende ikke yderligere gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Framelding med fuld refusion af evt. foretaget betaling kan foretages frem til, at den studerende har taget varen i brug, jf. vilkår for levering i afsnit 2. Framelding efter dette tidspunkt medfører fuld betaling af fagmodulet. Ved brug af tilbud om at benytte ikke-refunderet kursusgebyr ved tilmelding til nyt fagmodul, refunderes udelukkende eventuel indbetalt difference.

Firmabetaling er ikke omfattet af forbrugeraftaleloven, men betegnes som et erhvervsforhold.

Når en studerende tilmelder sig et fagmodul, afgives samtykke til, at SEA kan påbegynde levering af kursusydelsen ved at fremsende login-oplysninger til den digitale læringsplatform op til 13 dage før kursusstart. Når den studerende herefter første gang tager varen i brug, kan fortrydelsesretten ikke længere benyttes, da kursusydelsen i så fald betragtes som leveret (jf. afsnit 2). Ved framelding senest 1 måned efter fortrydelsesfristens udløb kan der udstedes et tilbud om at benytte ikke-refunderet kursusgebyr ved tilmelding til nyt fagmodul. Studerende, der har tilmeldt sig og betalt kursusgebyret via midler i Omstillingsfonden, tilbydes ikke muligheden for at benytte ikke-refunderet kursusgebyr ved tilmelding til nyt fagmodul.

Ved accept af handelsbetingelserne i forbindelse med køb af fagmodul hos SEA, accepterer den studerende vilkårene for fortabelse af fortrydelsesret. Den studerende modtager en e-mail-kvittering på at have accepteret denne betingelse for købet.

6. Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med Syddansk Erhvervsakademi, er det nødvendigt, at vi behandler en række oplysninger om dig. Du kan finde SEAs persondatapolitik her.

7. Klageadgang

Ved klage i forbindelse med køb, kontakt kontakt@s-e-a.dk.

8. Kontaktoplysninger

Ved spørgsmål til køb, kontakt kontakt@s-e-a.dk.

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 1. maj 2020.